Annonce
For første gang var årets danefæ-udstilling uden for Nationalmuseet, da Kongernes Jelling fik æren af at lægge lokaler til danefæ-fundene fra 2017. Fundet over dem alle var Færstedskatten, som her vises frem af to af de tre findere: Marie Aagaard Larsen og Poul Nørgaard Pedersen. Foto: Mette Mørk
Jelling Ugeavis

Året der gik i ord og billeder - første del

Nu er der ikke mange dage tilbage i året 2018. Vi benytter lejligheden til at dele de bedste billeder fra nogle af årets største begivenheder i den gamle Jelling Kommune. Anden del finder du på side 14.

Annonce
  • Mette Mørk
    For første gang var årets danefæ-udstilling uden for Nationalmuseet, da Kongernes Jelling fik æren af at lægge lokaler til danefæ-fundene fra 2017. Fundet over dem alle var Færstedskatten, som her vises frem af to af de tre findere: Marie Aagaard Larsen og Poul Nørgaard Pedersen. Foto: Mette Mørk
  • Mette Mørk
    Kovending. Rutsjetur. Barskt. Absurd. Mange ord kunne bruges for beskrive det drama, der udspillede sig 31. januar, da flygtningefamilien Shamasneh blev sat på en bus, der skulle køre dem fra Jelling til Sjælsmark til udvisning fra Danmark. Men inden bussen nåede frem, kom der melding om, at familien alligevel kunne få lov at blive i Jelling, mens dens ansøgning om ophold behandles. Familien har været i Danmark siden 2010. Der ventes at komme svar på ansøgningen i begyndelsen af 2019. Foto: Mette Mørk
  • Mette Mørk
    For Hvejsel Kirke har 2018 stået i renoveringens tegn. Egentlig var det meningen, at der kun skulle renoveres i tre-fire måneder, men kirkens tag havde det værre end ventet, så det fik den helt store tur. Første søndag i advent blev kirken endelig genåbnet med nyt tag, nyt gulv og et mere rummeligt sideskib. Foto: Mette Mørk
  • Jelling Varmeværk markerede en milepæl i værkets snart 60-årige historie i slutningen af marts. Det skete, da husstand nummer 1000 fik blomster og vin af varmeværkets formand Frans Andersen. De heldige "vindere" var Mette og Allan Lind Thychosen, som har været i gang med at bygge i udstykningen ved Grangaard Allé. Foto: Leif Baun
  • Søren E. Alwan
    Ingen gennemgang af årets største øjeblikke i Jelling uden at nævne Jelling Musikfestival, som blev afholdt for 30. gang i slutningen af maj. Festivalen slog igen nye rekorder i forhold til salg af partoutbilletter og omsætning. Det canadiske rockband Nickelback lukkede den store scene på festivalpladsen, hvor man i øvrigt for første gang valgte at have et musikprogram på fire dage fremfor tre dage. Foto: Søren E. Alwan
  • Mette Mørk
    Med tilskud fra Jelling Sparekasses Fond, Sydbank og Vejle Kommune blev et nyt kanallandskab anlagt på Byens Torv. I midten af juni blev det indviet og taget i brug med hjælp fra 70 lokale børn. Foto: Mette Mørk
  • Mette Mørk
    For fem år siden fik skoleleder Brian Salomonsen en bruttoliste med navne på 75 elever, der måske var interesserede i at begynde på Jelling Friskole. Da han var færdig med en konkret gennemgang af den, stod han med 35 elever. Det antal voksede dog til 50, inden Jelling Friskoles første skoleår med fire-fem lærere. I år kunne friskolen fejre fem års fødselsdag med en elevflok på over 155 elever og 18 ansatte. Foto: Mette Mørk

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce