Annonce
Forbipasserende fik sig noget af et syn, da vikingeskibet Jelling Orm i september var sunket ned på bunden af Fårup Sø. Ud over masten var det kun skibets agter og bov, der stak op af vandet. En defekt pumpe var skyld i forliset, og først i løbet af aftenen lykkedes det at få skibet oven vande igen. Foto: Anders Kynde
Jelling Ugeavis

Året der gik i ord og billeder - anden del

En masse rejsegilder, et forlist vikingeskib og et kommunalt køb af en central grund i Jelling var blandt højdepunkterne i anden halvdel af 2018.

Annonce
  • Forbipasserende fik sig noget af et syn, da vikingeskibet Jelling Orm i september var sunket ned på bunden af Fårup Sø. Ud over masten var det kun skibets agter og bov, der stak op af vandet. En defekt pumpe var skyld i forliset, og først i løbet af aftenen lykkedes det at få skibet oven vande igen. Foto: Anders Kynde
  • Mette Mørk
    Kollerup Børnehus består nu både af børnehave og vuggestue, efter at den nye vuggestue kaldet "Ællingen" blev indviet i oktober. Institutionen har syv ansatte til at passe de 30 børn i børnehaven og 8 børn i vuggestuen. Foto: Mette Mørk
  • Mette Mørk/Ritzau Scanpix
    Bredagerskolen var skolen, hvor Lance Luscombe som lærerstuderende i begyndelsen af 1990' erne var i praktik og som senere blev hans første arbejdsplads. Det var skolen, han forlod i 2005 for at prøve nye udfordringer, og så var det skolen, han i efteråret vendte tilbage til som 47-årig. Denne gang som skoleleder. Foto: Mette Mørk
  • Hele fire rejsegilder i Jelling blev markeret i løbet af efteråret. Først var det byggeriet af Gårdhavehusene, som består af 24 boliger i det sydlige Jelling. Senere var det Jelling Menighedshus, der fik spærene op at stå på Sydkrogen. I november fulgte Jelling Vandværk trop, og slutteligt var det Skovagerskolen, som kunne fejre rejsegilde på en 550 kvadratmeter stor bygning. Fotos: Yilmaz Polat
  • Mette Mørk
    Vejle Kommunes længe ventede køb af gården Anesminde blev endelig en realitet i efteråret. Med købet kan der blandt andet blive mulighed for videreudvikling af Kongernes Jelling, da ejendommen ligger inden for monumentområdet. Derfor var det nogle spændte arkæologer, der i slutningen af november havde gang i den arkæologiske forundersøgelse af stedet. Foto: Mette Mørk
  • Efter seks år på lager er et af Jellings nedrevne huse nu under genopbygning i Den Gamle By i Aarhus. Huset, der havde adressen Gormsgade 1 og 3, er ikke det første Jellinghus, der flyttes. Men flytningen har vist aldrig før været så lang som fra Jelling til Aarhus. Huset forventes at stå klar i sommeren 2021. Foto: Leif Baun

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce